Menu

Hvordan kommer jeg videre når en investor spørger mig om licensering

februar 4, 2011 - Licensering

For et par år siden opfandt jeg et koncept til online salg, som faktisk er ret genialt, og som ingen andre på markedet kan tilbyde. Salget af mit koncept er også gået ret godt, men jeg føler lidt at det virkeligt ville hjælpe, hvis der kom en investor ind, som kunne pumpe nogle penge ind i markedsføringen af mit koncept. Nu er der endelig en investor, som har vist interesse i konceptet, men så kommer hele problematikken omkring licensering af produktet.

Investoren vil nemlig ikke pumpe penge direkte ind i min forretning, han vil have en licens til at sælge det og ønsker også licenser til at sælge konceptet i udlandet. Jeg har læst et sted, at når en investor viser en interesse af denne karakter, så bør man egentlig sige nej tak, for så skal man have is i maven og vente på at den rigtige investor byder ind. Jeg har dog alligevel gået og tænkt over det, og jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg lige vil gå i dialog med et firma som har speciale i licensering.

Jeg har kigget lidt på nettet og kan se at der dog trods alt findes en række firmaer som har specialiseret sig i patentrådgivning og licensering. Jeg skal naturligvis lige have kigget nærmere på de forskellige firmaer, men det gør mig lidt tryggere at man kan gå ind i forhandlinger om licensering med en professionel rådgiver i ryggen. Spørgmålet er så, om man skal vælge et af advokatfirmaerne, eller en af dem som specifikt kalder sig for patentbureau. Det vil jeg lige bruge de næste par dage til at undersøge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *