Menu

Prisskrigen på rengøringsmidler kører på fulde drøn

februar 8, 2011 - Rengøringsbranchen

Jeg kan efterhånden godt mærke at nogle af de grossister, som ikke sælger deres rengøringsmidler online, er begyndt at blive en lille smule skræmte over den priskrig der raser. De begynder nok at miste kunder, for jeg har fået en del henvendelser denne uge fra nogen af vores grossister, og de ringer ellers aldrig.

Lige pludseligt har de også alle sammen brandtilbud på rengøringsmidler. Nogle af dem går endda langt under halv pris. Det er et scenarie jeg ikke havde kunnet forestille mig for bare et halvt år siden, for der var de noget svære at danse med når der skulle forhandles om pris. Nu er det som om at de selv kommer og tilbyder at sænke prisen. Det er faktisk lidt skræmmende.

De er nok udmærket klar over, at vi også sidder og følger med i hvad det er der sker på nettet lige for øjeblikket. Søger man på ”rengøringsmidler” på Google, kommer der altså en lang række meget fornuftige netbutikker op, med nogle meget fornuftige priser.

De er, med rette, hundeangste for at miste en masse kunder, for det er det som der potentielt kan ske. Om de så skal køre med underskud indtil de finder ud af hvor de kan købe deres varer endnu billigere, det ved jeg ikke. Det kan også være, at de i mange år har fået nogle meget høje priser på rengøringsmidler og at konkurrencen bare får priserne ned på et rimeligt niveau.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *